HNR - Leverance Opgave Del 1

·         Vælg to didaktiske modeller

o   Redegør for modellernes udgangspunkt og centrale kategorier

Den didaktiske relationsmodel:

Den didaktiske relationsmodel tager udgangspunkt i det enkelte individ, og starter hos borgerens forudsætninger. Også pædagogens eller lærerens forudsætninger tages med i overvejelserne. Modellen er en stjerne, hvor kategorierne (læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, vurdering, læreprocessen) må ses som en helhed og i sammenhæng med hinanden. Man må hele vejen rundt i modellen, og altså hele vejen ”rundt om” borgeren.  Lærer eller pædagog har en vejledende rolle, der er tale om et samarbejde, og modellens hensigt er ikke kontrol, men derimod et redskab til forståelse af individet i en given situation. Som led i forståelsen, er evaluering og vurdering et vigtigt redskab, og man kan derfor sige, at modellen er meget reflekterende.

Den handlingsorienterede undervisningsmodel:

Den handlingsorienterede model handler overordnet om læring med hænder, fødder, hjertet og sanserne. Det handler om at skabe et produkt ud fra en læring frem for at sidde at læse i en bog. Barnet skal være medbestemmende og have stor aktiv del i undervisningen, hvor pædagogen er den vejledende. Det er vigtigt, at barnet har interesse for opgaven. Hvis det interesserer barnet, vil barnet være mere pligtopfyldende og overholde de fastsatte spilleregler. Barnet vil også nemmere kunne tænke ud af boksen, når emnet har deres interesse. Det handler om at skabe noget kreativt og skabe nogle alternativer i læreprocessen frem for den normale tavleundervisning. Ex. kunne børnene spille dødbold, og når de kom ud af spillet, skulle de ud til læreren og stave et ord. Det er noget som fanger og fastholder børnenes interesse, og de synes, det er sjovt.

Det er en model, som er meget alsidig, men samtidig kan den ikke bruges til al slags undervisning. Den er meget egnet til gruppearbejde.

Når man skal forberede et projekt for ex. en skoleklasse og man tager højde for den handlingsorienteret undervisningen, er der her et skema, man kan følge med forskellige faser:                                                                               

1.    Tematik: Læreren beslutter emnet.

2.    Forberedelsesfasen: Læreren forbereder sig grundigt og sætter sig ind i emnet.

3.    Indledningsfasen: Fortæller eleverne om emnet.

4.    Handlingsprodukt: Aftaler med eleverne om, hvilket produkt de skal skabe.

5.    Arbejdsfase: Laver aftale med eleverne om hvad man forventer af dem. Lave tidsplan og diskutere forskellige løsninger og vælger den bedste sammen. Så er de klar til at gå i gang. Man evaluerer under processen, hvor eleverne får vejledning af læreren undervejs. Eleverne skal arbejde selvstændigt og selv undersøge, men samtidig med vejledning fra læreren.

6.    Evalueringsfase: Se om eleverne havde fået noget ud af læreprocessen og om man skal fremlægge det for andre.

o   Redegør for hvordan de to modeller adskiller sig fra hinanden

Den didaktiske relationsmodel og den handlingsorienterede undervisningsmodel adskiller sig først og fremmest ved, at den didaktiske relationsmodel ser på det enkelte individ, hvor den handlingsorienterede undervisningsmodel ser på en aktivitet, der skal ske i fællesskabet. Hvor den didaktiske relationsmodel ser på hvordan og på hvilken måde, det enkelte individ kan nå i mål med en given opgave eller udfordring, ser den handlingsorienterede undervisningsmodel på hvordan fælleskabet kan nå i mål, dog stadig med et skarpt øje for, hvordan hvert enkelt barn deltager aktivt, er en del af fællesskabet og når i mål med aktiviteten.   Herudover henvender den handlingsorienterede undervisningsmodel sig mest til undervisning eller hovedsagligt projektarbejde med temaer, hvor den didaktiske relationsmodel kan anvendes helt ned til de mest simple ting, som eksempelvis at lære selv at tage flyverdragt og støvler på.     

HNR - Levereance Opgave Del 2

·         Anvend en didaktisk model til at designe et pædagogisk forløb / en pædagogisk aktivitet, hvor I inddrager fortællinger på en eller anden vis

o   I skal tage afsæt i den målgruppe, I skal på feltarbejde hos

Vi har valgt at tage afsæt i en gruppe beboere på plejehjemmet Kløverbakken i Klejtrup. Vi ønsker at igangsætte en fortællerlyst hos beboerne, og igangsætte at de fortæller os dele af deres livshistorie. Vi vil forsøge at vække minder og erindringer hos dem, og for at sætte rammerne og skabe en stemning for aktiviteten vil vi gøre brug af en minde-kasse med forskellige genstande i. Aktiviteten vil foregå under temaet: ”Barndommens vinter”, og mindekassen vil derfor indeholde strikkede vanter og hue, et billede af en kælk, et forklæde, som genstand for fortælling af særlige retter der blev spist om vinteren og lign. Foruden mindekassen vil vi synge ”I sne står urt og busk i skjul” og fortælle en historie der passer til emnet om ”Barndommens vinter”. Som en del af vores pædagogiske aktivitet, vil vi undervejs optage og filme deres fortællinger og tage billeder af beboerne, som skal forekomme som et led i både evaluering og dokumentation af aktiviteten. 

Vi har valgt at bruge SMTTE-modellen til at tilrettelægge forløbet, da modellen er dynamisk og ”tvinger os til” at have øje for alle punkterne. Derudover er modellen forholdsvis enkel, og vi mener derfor, at den passer godt til vores begrænsede tid ude hos beboerne. Vi skal ikke ud og ”lære beboerne noget”, vi skal oplive og ikke oplyse, mener vi at denne mere enkle didaktiske model er god til netop vores aktivitet og målgruppe.  

Målgruppe: Beboere på plejehjem

SMTTE Modellen

·         Tema: Barndommens vinter

·         Mål: At genskabe minder, historier, erindringer og at opnå en fortællelyst. Det er vigtigt at give de ældre en fornemmelse af, at deres lange liv ikke bare går i ”glemmebogen”, at skabe en glæde hos de ældre, fordi vi finder deres liv og historier herom interessant. Målet er altså at skabe ”liv” og glæde og anerkende deres livshistorier. 

·         Sammenhæng: En ældre målgruppe, som har en masse minder og erindringer fra deres liv

·         Tiltag: Kuffert/ mindekasse med genstande og billeder som genskaber erindringer. Kælk, (eller sparkstøtte), hue, vanter, forklæde. Ydermere vil vi synge en gammel ”vinter sang” (I sne står urt og busk i skjul), samt fortælle en vinter historie /fortælling.

·         Tegn: Reaktion fra de ældre. Hvordan tager de imod vores initiativ? Vækker det begejstring? Glæde og fortællelyst?

·         Evaluering: For at evaluere aktiviteten vil vi først og fremmest spørge beboerne og personalet, når vi er færdige med aktiviteten, hvad de syntes om det vi havde planlagt og ”underholdt” med. Herudover vil vi kontakte plejehjemmets ledelse efterfølgende, og spørge ind til, om det har været nogle reaktioner på vores besøg.

o   Den faglige argumentation

o   Litteratur:

§  Livshistorier i pædagogisk arbejde – Clausen og Lauritzen

§  Kultur og pædagogik – Benedicta Pésceli

§  Metode i livshistoriearbejde - Clausen og Lauritzen

§  Orkanens Øje – Vigga Bro

§  Tegn er noget vi bestemmer - Frode Boye Andersen

HNR - Leverance opgave Del 3

·         Tag udgangspunkt i kompetencemålet for 1. praktik

Kompetencemål 1. praktik: Pædagogens praksis. De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis

o   Overvej hvordan den viden og de færdigheder I har tilegnet jer på modul 3 indtil nu, kan anvendes i forhold til jeres arbejde med dette kompetencemål

Vi er blevet introduceret til flere forskellige didaktiske modeller, som nu er vores redskab til hovedsagligt at tilrettelægge pædagogiske aktiviteter. Vi er blevet introduceret til forskellige didaktiske tilgange og overbevisninger, som nu er vores redskab til at begrunde og reflektere over vores valg af planlægning og tilrettelægning.  Herudover er vi blevet introduceret til forskellige metoder – ex. livshistoriemetoden, praksisfortællinger og fortælleteknik – som er et godt redskab til at gennemføre aktiviteter ude i praksis. Derudover har vi stiftet kendskab med et håndværk – film og imovie – som endnu et godt redskab og supplement til anvendelse ved didaktiske overvejelserne.

o   Overvej hvilken didaktisk model I evt. vil bruge, som en del af arbejdet med kompetencemålet, og begrund hvorfor I vælger netop denne model. Hvis I ville vælge forskellige modeller i gruppen, så beskriv og begrund dette.

Da vi ikke kender vores praktiksteder endnu er det svært at være konkret i planlægningen af et didaktisk forløb.
Vi kunne derfor forestille os at arbejde med SMTTE modellen, da det er en alsidig og enkel model, som kan bruges i flere sammenhænge. Modellen er dynamisk, hvilket vil sige at man hele tiden ”hopper” fra led til led, og derved hele tiden er opmærksom på både ’tegn’, ’mål’, ’sammenhængen’, ’evalueringen’ og ’tiltag’ på samme tid. Den giver pædagogen mulighed for at sætte ting i gang og være med i hele processen, men giver samtidig borgeren plads til at udvikle sig og arbejde selvstændigt.

Et eksempel kunne være at tage udgangspunkt i en gruppe mennesker med et fysisk handicap. Her kan SMTTE modellen anvendes til at planlægge en fysisk aktivitet. Aktiviteten kunne være at tage ud på en rideskole for at lære om heste, lære at ride og ydermere, ride for at udvikle balance, koordination og motorik.

o   Overvej hvordan I kunne bruge enten kritisk eller postmoderne didaktik, som en del af arbejdet med kompetencemålet

I forhold til kompetencemålet for 1. praktik, har vi overvejet at bruge den postmoderne didaktik, hvor vi vil begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere vores pædagogiske aktiviteter ud fra borgernes egne initiativer. Vi mener, at der er så mange andre steder i vores samfund i dag, hvor der tages udgangspunkt i den kritiske didaktik, og at det derfor er en vigtig rolle for pædagogen at holde fast i mulighederne for at arbejde med netop det borgerne er optaget af, samt at gribe borgernes egne interesser og skabe pædagogiske forløb og aktiviteter herudfra.