HNR - Leverance Opgave Del 1

·         Vælg to didaktiske modeller

o   Redegør for modellernes udgangspunkt og centrale kategorier

Den didaktiske relationsmodel:

Den didaktiske relationsmodel tager udgangspunkt i det enkelte individ, og starter hos borgerens forudsætninger. Også pædagogens eller lærerens forudsætninger tages med i overvejelserne. Modellen er en stjerne, hvor kategorierne (læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, vurdering, læreprocessen) må ses som en helhed og i sammenhæng med hinanden. Man må hele vejen rundt i modellen, og altså hele vejen ”rundt om” borgeren.  Lærer eller pædagog har en vejledende rolle, der er tale om et samarbejde, og modellens hensigt er ikke kontrol, men derimod et redskab til forståelse af individet i en given situation. Som led i forståelsen, er evaluering og vurdering et vigtigt redskab, og man kan derfor sige, at modellen er meget reflekterende.

Den handlingsorienterede undervisningsmodel:

Den handlingsorienterede model handler overordnet om læring med hænder, fødder, hjertet og sanserne. Det handler om at skabe et produkt ud fra en læring frem for at sidde at læse i en bog. Barnet skal være medbestemmende og have stor aktiv del i undervisningen, hvor pædagogen er den vejledende. Det er vigtigt, at barnet har interesse for opgaven. Hvis det interesserer barnet, vil barnet være mere pligtopfyldende og overholde de fastsatte spilleregler. Barnet vil også nemmere kunne tænke ud af boksen, når emnet har deres interesse. Det handler om at skabe noget kreativt og skabe nogle alternativer i læreprocessen frem for den normale tavleundervisning. Ex. kunne børnene spille dødbold, og når de kom ud af spillet, skulle de ud til læreren og stave et ord. Det er noget som fanger og fastholder børnenes interesse, og de synes, det er sjovt.

Det er en model, som er meget alsidig, men samtidig kan den ikke bruges til al slags undervisning. Den er meget egnet til gruppearbejde.

Når man skal forberede et projekt for ex. en skoleklasse og man tager højde for den handlingsorienteret undervisningen, er der her et skema, man kan følge med forskellige faser:                                                                               

1.    Tematik: Læreren beslutter emnet.

2.    Forberedelsesfasen: Læreren forbereder sig grundigt og sætter sig ind i emnet.

3.    Indledningsfasen: Fortæller eleverne om emnet.

4.    Handlingsprodukt: Aftaler med eleverne om, hvilket produkt de skal skabe.

5.    Arbejdsfase: Laver aftale med eleverne om hvad man forventer af dem. Lave tidsplan og diskutere forskellige løsninger og vælger den bedste sammen. Så er de klar til at gå i gang. Man evaluerer under processen, hvor eleverne får vejledning af læreren undervejs. Eleverne skal arbejde selvstændigt og selv undersøge, men samtidig med vejledning fra læreren.

6.    Evalueringsfase: Se om eleverne havde fået noget ud af læreprocessen og om man skal fremlægge det for andre.

o   Redegør for hvordan de to modeller adskiller sig fra hinanden

Den didaktiske relationsmodel og den handlingsorienterede undervisningsmodel adskiller sig først og fremmest ved, at den didaktiske relationsmodel ser på det enkelte individ, hvor den handlingsorienterede undervisningsmodel ser på en aktivitet, der skal ske i fællesskabet. Hvor den didaktiske relationsmodel ser på hvordan og på hvilken måde, det enkelte individ kan nå i mål med en given opgave eller udfordring, ser den handlingsorienterede undervisningsmodel på hvordan fælleskabet kan nå i mål, dog stadig med et skarpt øje for, hvordan hvert enkelt barn deltager aktivt, er en del af fællesskabet og når i mål med aktiviteten.   Herudover henvender den handlingsorienterede undervisningsmodel sig mest til undervisning eller hovedsagligt projektarbejde med temaer, hvor den didaktiske relationsmodel kan anvendes helt ned til de mest simple ting, som eksempelvis at lære selv at tage flyverdragt og støvler på.     

HNR - Levereance Opgave Del 2

·         Anvend en didaktisk model til at designe et pædagogisk forløb / en pædagogisk aktivitet, hvor I inddrager fortællinger på en eller anden vis

o   I skal tage afsæt i den målgruppe, I skal på feltarbejde hos

Vi har valgt at tage afsæt i en gruppe beboere på plejehjemmet Kløverbakken i Klejtrup. Vi ønsker at igangsætte en fortællerlyst hos beboerne, og igangsætte at de fortæller os dele af deres livshistorie. Vi vil forsøge at vække minder og erindringer hos dem, og for at sætte rammerne og skabe en stemning for aktiviteten vil vi gøre brug af en minde-kasse med forskellige genstande i. Aktiviteten vil foregå under temaet: ”Barndommens vinter”, og mindekassen vil derfor indeholde strikkede vanter og hue, et billede af en kælk, et forklæde, som genstand for fortælling af særlige retter der blev spist om vinteren og lign. Foruden mindekassen vil vi synge ”I sne står urt og busk i skjul” og fortælle en historie der passer til emnet om ”Barndommens vinter”. Som en del af vores pædagogiske aktivitet, vil vi undervejs optage og filme deres fortællinger og tage billeder af beboerne, som skal forekomme som et led i både evaluering og dokumentation af aktiviteten. 

Vi har valgt at bruge SMTTE-modellen til at tilrettelægge forløbet, da modellen er dynamisk og ”tvinger os til” at have øje for alle punkterne. Derudover er modellen forholdsvis enkel, og vi mener derfor, at den passer godt til vores begrænsede tid ude hos beboerne. Vi skal ikke ud og ”lære beboerne noget”, vi skal oplive og ikke oplyse, mener vi at denne mere enkle didaktiske model er god til netop vores aktivitet og målgruppe.  

Målgruppe: Beboere på plejehjem

SMTTE Modellen

·         Tema: Barndommens vinter

·         Mål: At genskabe minder, historier, erindringer og at opnå en fortællelyst. Det er vigtigt at give de ældre en fornemmelse af, at deres lange liv ikke bare går i ”glemmebogen”, at skabe en glæde hos de ældre, fordi vi finder deres liv og historier herom interessant. Målet er altså at skabe ”liv” og glæde og anerkende deres livshistorier. 

·         Sammenhæng: En ældre målgruppe, som har en masse minder og erindringer fra deres liv

·         Tiltag: Kuffert/ mindekasse med genstande og billeder som genskaber erindringer. Kælk, (eller sparkstøtte), hue, vanter, forklæde. Ydermere vil vi synge en gammel ”vinter sang” (I sne står urt og busk i skjul), samt fortælle en vinter historie /fortælling.

·         Tegn: Reaktion fra de ældre. Hvordan tager de imod vores initiativ? Vækker det begejstring? Glæde og fortællelyst?

·         Evaluering: For at evaluere aktiviteten vil vi først og fremmest spørge beboerne og personalet, når vi er færdige med aktiviteten, hvad de syntes om det vi havde planlagt og ”underholdt” med. Herudover vil vi kontakte plejehjemmets ledelse efterfølgende, og spørge ind til, om det har været nogle reaktioner på vores besøg.

o   Den faglige argumentation

o   Litteratur:

§  Livshistorier i pædagogisk arbejde – Clausen og Lauritzen

§  Kultur og pædagogik – Benedicta Pésceli

§  Metode i livshistoriearbejde - Clausen og Lauritzen

§  Orkanens Øje – Vigga Bro

§  Tegn er noget vi bestemmer - Frode Boye Andersen

HNR - Leverance opgave Del 3

·         Tag udgangspunkt i kompetencemålet for 1. praktik

Kompetencemål 1. praktik: Pædagogens praksis. De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis

o   Overvej hvordan den viden og de færdigheder I har tilegnet jer på modul 3 indtil nu, kan anvendes i forhold til jeres arbejde med dette kompetencemål

Vi er blevet introduceret til flere forskellige didaktiske modeller, som nu er vores redskab til hovedsagligt at tilrettelægge pædagogiske aktiviteter. Vi er blevet introduceret til forskellige didaktiske tilgange og overbevisninger, som nu er vores redskab til at begrunde og reflektere over vores valg af planlægning og tilrettelægning.  Herudover er vi blevet introduceret til forskellige metoder – ex. livshistoriemetoden, praksisfortællinger og fortælleteknik – som er et godt redskab til at gennemføre aktiviteter ude i praksis. Derudover har vi stiftet kendskab med et håndværk – film og imovie – som endnu et godt redskab og supplement til anvendelse ved didaktiske overvejelserne.

o   Overvej hvilken didaktisk model I evt. vil bruge, som en del af arbejdet med kompetencemålet, og begrund hvorfor I vælger netop denne model. Hvis I ville vælge forskellige modeller i gruppen, så beskriv og begrund dette.

Da vi ikke kender vores praktiksteder endnu er det svært at være konkret i planlægningen af et didaktisk forløb.
Vi kunne derfor forestille os at arbejde med SMTTE modellen, da det er en alsidig og enkel model, som kan bruges i flere sammenhænge. Modellen er dynamisk, hvilket vil sige at man hele tiden ”hopper” fra led til led, og derved hele tiden er opmærksom på både ’tegn’, ’mål’, ’sammenhængen’, ’evalueringen’ og ’tiltag’ på samme tid. Den giver pædagogen mulighed for at sætte ting i gang og være med i hele processen, men giver samtidig borgeren plads til at udvikle sig og arbejde selvstændigt.

Et eksempel kunne være at tage udgangspunkt i en gruppe mennesker med et fysisk handicap. Her kan SMTTE modellen anvendes til at planlægge en fysisk aktivitet. Aktiviteten kunne være at tage ud på en rideskole for at lære om heste, lære at ride og ydermere, ride for at udvikle balance, koordination og motorik.

o   Overvej hvordan I kunne bruge enten kritisk eller postmoderne didaktik, som en del af arbejdet med kompetencemålet

I forhold til kompetencemålet for 1. praktik, har vi overvejet at bruge den postmoderne didaktik, hvor vi vil begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere vores pædagogiske aktiviteter ud fra borgernes egne initiativer. Vi mener, at der er så mange andre steder i vores samfund i dag, hvor der tages udgangspunkt i den kritiske didaktik, og at det derfor er en vigtig rolle for pædagogen at holde fast i mulighederne for at arbejde med netop det borgerne er optaget af, samt at gribe borgernes egne interesser og skabe pædagogiske forløb og aktiviteter herudfra.

Det endelige film resultat

Projekt Gyser film: "Lille Pige"

 Leverance 2 ved Kasper  

HISTORIEN :

En lille pige er ude at gå en tur i skoven med sin mor. De går med hinanden i hånden. Pigen har sin dukke med. På hovedet har hun en fin kasket i alle regnbuens farver med en propel på toppen, som vinden får til at snurre lystigt rundt.

Det er vinter og koldt udenfor. Alle blade er faldet af træerne, de ligger som et blødt tæppe og dækker skovbunden.

Pigens mor har taget sin mobiltelefon frem – hun er meget optaget af at kigge på den. Hun holder stadigvæk pigen i hånden.

Den lille pige taber pludselig sin dukke – hun kigger op på moren, som ikke har opdaget noget. Hun er helt optaget af mobilen. Pigen kigger bagud efter dukken, hun forsøger at trække sin mor med tilbage efter dukken, men moderen bliver irriteret og trækker pigen med frem.

Pigen opgiver at fange moderens opmærksomhed. Hun slipper hendes hånd og vender sig om og løber tilbage efter dukken.

Moren registrerer knapt at pigen har sluppet hendes hånd og er vendt om. Moren fortsætter med at gå hen af skovstien. Langt om længe går det op for hende at pigen ikke længere holder hende i hånden. Hun vender sig om for at kalde pigen til sig.

Men pigen er væk og det samme er dukken. Der er ingen på stien, hvor de netop har gået.

Moren kalder utålmodigt på datteren, som hun regner med er lige i nærheden. Hun får intet svar.

Pigens mor bliver urolig og løber tilbage af stien, mens hun kalder på pigen. Hun gribes af angst og bange fornemmelser.

Tusmørket er ved at falde på, og det bliver vanskeligere for hende at se omgivelserne tydeligt. Skoven omkring hende virker dunkel og faretruende. Hun gribes af panik og løber væk fra stien og ind i underskoven. Ud og ind imellem træer og buske løber hun, grene svirper hende i ansigtet. Hun er ved at snuble flere gange over halvskjulte rødder og træstubbe.

Pludselig i halvmørket får hun øje på pigens lille regnbuekasket – den hænger på en gren. Propellen snurre stadigvæk, som havde nogen netop givet den et dask. Hun udstøder et halvkvalt skrig og kigger sig fortvivlet omkring.

Lyden af grene som knækker, når hendes øre. Lyden kommer inde fra skoven, som efterhånden ligger temmelig mørk og dunkel hen. Hendes hjerte slår vildt, og hun gisper efter vejret. Hun snurrer rund, og der, mellem træerne, får hun øje på en mørk skikkelse, som skjuler sig halvt bag et træ.

Hun blinker forskrækket med øjnene og skikkelsen er væk – forsvundet ind i mørket.

Moren kalder nu fortvivlet på sin datter. Længere fremme finder hun datterens jakke og sko liggende i skovbunden. Hun samler dem op og trykker dem ind til sig. Hun er rædselsslagen ved tanken om, hvad der kan være hændt hendes lille pige.

Da hun ser op, får hun øje på noget som dingler i et reb fra en gren ikke langt fra hende. Hun løber derhen, standser op og skriger højt !!

Fra en gren i et stort træ hænger pigens dukke og dingler med et sjippetov om halsen. Dukkens ene øje stirre ondt på hende, mens det andet er halvt lukket i. Dukken skiftevis græder og griner. Det lyder uhyggeligt. Rædselsslagen stirrer moren tilbage på dukken.

Pludselig lyder det helt tæt ved hendes øre : ”Moar – moar, jeg er jo lige her !”

Hun snurrer rundt og ser en lille pige træde ud af mørket og komme op i mod hende på skovstien, mens hun kalder : ” Moar – moar !”

Her er vores historie som vi gik ud fra, da vi skulle filme. Vi har lavet lidt små ændringer undervejs.

Leverance 2, Kasper

Refleksioner over filmproduktion.

Vi startede først ud med at finde ideen til filmen og forsøgte at lave et løst storyboard, hvor vi gik ud fra berettermodellen. Vi ville gerne skabe en wow-effekt til at starte med, derfor lavede vi en kort intro til filmen. Vi lavede en kort sekvens af en konfliktoptrapning for at vække publikum. Så startede handlingen med en gåtur i skoven. Midten af filmen var, da moren leder desperat efter hendes datter i skoven. Vi valgte at slutningen skulle stå lidt hen i det uvisse, så publikum fik noget at tænke over, når filmen var færdig. Publikum skulle selv forstille sig slutningen, det synes vi, gav det meste gys. Det var lidt svært at lave et helt færdigt komplet plot, da vi også gerne lige ville prøve lidt forskelligt af, for at se, hvordan det blev. Vi blev også meget inspireret hen ad vejen i processen i form af gyserfilmen som vi så først på dagen og selve mødet med skoven. Vi mødte også forskellige forhindringer på vejen, bl.a. havde vi udset os et sted i skoven, som vi ville filme som den mørke skikkelses hule, men da vi kom ud i mørket var der andre, der havde samme ide. Derfor valgte vi igen at lave lidt om på handlingen. Den er blevet finpudset og slebet kanter på hele vejen igennem, men vi mener også at have fået det bedste resultat af det. Man bliver inspireret af at gå ude i den mørke skov og får hele tiden nye imput.

Vi tænkte meget på, at vi skulle bruge de forskellige vinkler og perspektiver på iPAD´en for at få den bedste effekt. Men når man render rundt ude i en mørk skov og skal have øje for alle disse ting, foruden at prøve at filme i mørke og få lyset til at virke, så det giver den ønskede effekt på billedet, glemte vi nok vinklerne lidt. Vi filmede noget af det i fugleperspektiv, for at det skulle signalere, at det var den mystiske mand som holdt øje med mor og datter i skoven. Det var sværere end man regner med, for der er så mange ting at forholde sig til.

Angående orkestrering har vi valgt Ida(barnet) som hovedkarakteren, da det er jagten efter hende hele handlingen er opbygget på. Hovedrollen og hovedpersonen er moren, da det er hende, man følger det meste af tiden. Følge- og kontrastkarakteren er den mystiske mand i skoven, da det er hans synsvinkel det hele bliver udspillet fra, og det er ham som følger dem i skoven, men samtidig skræmmer han dem også. Indenfor karakterfunktioner har vi benyttet os af medopleveren, som er publikum og den mystiske mand. Budbringeren er os. Vi vil sende en besked om, at det kan være farligt at være opslugt af sin mobil. Talerøret er vi lidt i tvivl om, men vi mener, at det er den mystiske mand i skoven, da det er ham som følger mor og datter rundt i skoven. Vi har ingen fortrolig med i vores film, da det kun er en kortfilm og så skal man passe på at man ikke får alt for mange med, for at undgå at det bliver forvirret.

Filmens budskab og præmis i denne lille gyserfilm er, at det kan gå rigtig galt, hvis man er alt for optaget af sin mobil frem for sine børn. Man kan gå glip af livsvigtige øjeblikke med sine børn. Vi har valgt denne præmis, da det er noget, som man er meget optaget af for tiden, da mange forældre er mere optaget af de sociale medier frem for deres børn. Vi har brugt gyser-genren til at prøve at beskrive det, for at sætte det helt på spidsen.

Når vi sidder og reflektere over, hvordan processen har været, har det været spændende og sjovt. Vi tænkte, da vi skulle lave en gyser film, at det var en nem opgave. Vi havde en masse ideer inden i hovedet om, hvordan det kunne se ud, og en mørk skov var jo oplagt til at optage i. Men da vi først kom i gang med at filme, var det meget sværere, end vi havde regnet med. Det var sværere at få det til at være uhyggeligt, men vi håber, at det er lykkedes bare lidt for publikum. Vi er blevet opmærksomme på, hvor svært det er at få alle perspektiverne og vinklerne helt rigtige, når man optager og få det hele omsat til et gys… Vi har opdaget, hvordan andre film er optaget og hvilket stort arbejde, der er lagt deri. Og hvad man kan fremtrylle med iMovie…

Leveranceopgave 2: Kasper 

Berettermodellen.

Vi har valgt at lave en analyse af filmen ud fra berettermodellen, som vi har forsøgt at overholde.

Efter en chok-intro kommer:

• Ø  Anslag: Mor og datter går en tur i skoven.
• Ø  Præsentation: Mor og datter går tur i skoven. Det foregår i skoven. Det er vinter og bladene er faldet af træerne.
• Ø  Uddybning: Pigen går med en dukke i hånden og moren med en mobil, som hun er helt optaget af. Datteren pludrer glad, mens hun holder moren i hånden. Moren værdigere hende ikke et blik for hun er meget optaget af mobilen. Skovens træer står nøgne. Man aner en begyndende skumring.
• Ø  Konfliktoptrapning: Pigen taber dukken og forsøger at få sin mors opmærksomhed. Hun er stadig meget optaget af mobilen, så derfor opdager hun ingenting. Pigen slipper morens hånd og løber efter dukken. Moren fortsætter uanfægtet hen ad stien og opdager først efter et stykke tid at datteren er væk. Moren bliver fortvivlet og løber panikslagen rundt i skoven for at lede efter pigen. Det bliver mørkere og mørkere. Moren finder pigens kasket hængende i træet samt pigen jakke og den ene sko.
• Ø  Klimaks: Uhyggen optrappes. En mørk skikkelse viser sig bag træerne og pludselig ser man pigen kalde på sin mor. Højdepunktet sker da moren får øje på pigens dukke som hænger i et træ i et sjippetov. Moren skriger…
• Ø  Udtoning: Vi har valgt ikke at udtone filmen, men kun lade morens skrig stå tilbage. Vi synes, det giver publikum mulighed for at skabe deres egen fortolkning og videre digtning af historien.