Stine Nikolajsen                                                                                                    10/12-2015

Den dag jeg besluttede at blive pædagog...

En fredag eftermiddag, først på sommeren tidligere i år - helt præcist fredag den 19. juni år 2015 – sagde jeg til mig selv: ”så, det var det. I morgen søger du ind på pædagoguddannelsen.” Jeg havde lige, sammen med min daværende studiegruppe, været til projekteksamen som afslutning på vores 2. semester af statskundskabsstudiet. Vores eksamen var gået godt, vi havde alle fået en fin karakter, der var ENDELIGT sommerferie og humøret var bedre end det havde været længe. Jeg var glad, og ikke mindst lettet. Jeg var lettet over at have afsluttet semestret så fint, men jeg var ikke mindst lettet over, at jeg nu skulle hjem og melde mig ud af universitetet og i stedet søge ind på pædagoguddannelsen.

Foråret 2015 bød på mange overvejelser og tanker om min fremtid. I en del år havde jeg drømt om, at komme ind på statskundskabsstudiet. Jeg var sikker på, at jeg skulle ”være sådan en” der var med til at lovgive og forvalte på socialområdet.  Som jeg kom mere ind i studiet, blev jeg mere og mere i tvivl om, om det nu var det rigtig for mig. Min drøm var, at kunne gøre en forskel for nogen. Fremme trivsel og udvikling og alt det der. Og det var ved at gå op for mig, at jeg nok ikke kom til det, med hovedet nede i ”klassisk, morderne, politisk teori”, statistikundervisning og fokus på validitet og kausale sammenhænge. Jeg var sgu havnet på den forkerte hylde. En spændende hylde, men ikke den rigtige for mig. Efter knap et år med læsning, læsning og atter læsning tog jeg beslutningen om, at jeg ville gøre semestret færdigt, og altså afslutte det første år på uddannelsen.  

I løbet af mit år på statskundskabsstudiet var jeg i skoleferierne vikar i den vuggestue, som jeg havde arbejdet i, i løbet af mit sabbatår. Også her blev jeg mindet om, at jeg nok ikke var på det rette uddannelsesspor. Arbejdet i vuggestuen havde lige siden min første dag, været noget af det bedste der er sket for mig. Med god vejleding fra de garvede i institutionen fandt jeg mig hurtigt til rette. Jeg hvilede i mig selv, gjorde hvad jeg følte var naturligt at gøre og fik stor ros for mit arbejde. Jeg oplevede en følelse af succes og af, virkelig at være god til noget. Når jeg kom på besøg eller var vikar i skoleferierne, var det som at komme ”hjem”. Jeg blev mindet om, at den ro, selvsikkerhed og følelse af at være god udeblev for mig, når jeg var på studiet. Jeg tænkte frem og tilbage og overvejede alle mine muligheder, men i sidste ende var der ikke andet at gøre – jeg måtte være pædagog!