Del 4 – Leverance opgave uge 50
Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige.
Indledning – orientering
– handelesekvens – evaluering
– resultat – afslutningen mangler denne
fortælling, da vi ikke bliver ført ”tilbage til virkeligheden”, der er ingen
udtoning på konflikten.
De 3 vinkler i fortællingen
Pædagogens perspektiv:
·
Hvordan er
pædagogens syn på borgeren og på situationen?
o Pædagogens
syn på Ali er negativt og pædagogen virker ikke interesseret i Ali og hvorfor
han opfører sig som han gør. Der er nogle negative forforståelser for Ali. Det
er som om, at pædagogen ikke har øje for hvad der sker med Ali i situationen –
først sad han stille og roligt, herefter blev der sat højt musik på, og Ali
bliver vild. Det viser pædagogen ikke interesse for.
·
Hvad siger
fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation? (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
o Pædagogens
intention er ikke at være ond, men at holde ”ro og orden”. Fokus er på
børneflokken, og altså ikke på inklusion af Ali.
·
Er der
fordomme om borgeren i fortællingen?
Hvis ja, hvilke?
o Ja, det
optræder fordomme i form af ”han vil være i centrum” – måske vil han bare gerne
være med i legen og med til at danse. Ordet ”ignorere” bliver også brugt om
Ali. Måske ignorere han ikke hvad der bliver sagt, men hører det bare ikke,
fordi han er optaget af sin dans.
·
Hvad siger
fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn,
menneske-/samfundssyn?
o Fortællingen
giver et indtryk af, at der ikke er plads til forskellighed. Det bliver på
fællesskabets premisser, og der er måske ikke så meget plads til den enkelte. Man
skal tilpasse sig og gøre hvad der bliver sagt.
Borgerperspektivet:
·
Hvordan
kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
o
Ali bliver ikke forstået eller mødt med
anerkendelse.
·
Hvad vil
borgeren gerne opnå i situationen?
o
Ali vil gerne være en del af fællesskabet og
være med til at danse med de andre børn.
·
Hvad vil
borgeren udtrykke med sine handlinger?
o
Vi tror Ali forsøger at udtrykke, at han gerne
vil være med i fællesskabet. Vi tror, han prøver at udtrykker glæde gennem sin
dans, gøre sig interessant så de andre måske vil danse sammen med ham.
Evalueringsperspektivet:
·
Hvad
kunne pædagogen også have gjort i den situation?
o
Pædagogen skulle forsøge at inkludere Ali i
fællesskabet.
Fx snakke med Ali om, at han måske danser lidt for vildt og at de andre
børn ikke bryder sig om at blive skubbet. Prøv at dans mere roligt sammen med
de andre børn i stedet for.
Fx kunne pædagogen, efter Ali var gået i oprør, følge efter ham og snakke
med ham om situationen og få ham med tilbage igen.
·
Hvad kan
fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
o
Vi kan lære, at selvom man sætter rammer og
grænser op, så skal man huske at følge op på dem, og snakke med børnene/
borgerne om det. Prøve at se situationen, fra barnets/ borgerens syn.
·
Hvad
var/ville være en udfordring for mig i sådan en situation?
o
At holde hovedet koldt og bevare roen. Tænke
over barnets intentioner inden man ”skælder ud”.
I har lavet en glimrende analyse og fortolkning af Ali-praksisfortællingen. I demonstrerer god forståelse for Labov's seks typiske elementer i en fortælling; og for de tre perspektiver på praksisfortællinger. Gode iagttagelser, og god idé at vise Labov's seks elementer vha. farver, dog bør I undgå "svage farver" som gul og orange, fordi de er svære at læse. OK.
SvarSlet