Del 4 – Leverance opgave uge 50 

Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige. 

Indledning – orientering – handelesekvens – evaluering – resultat – afslutningen mangler denne fortælling, da vi ikke bliver ført ”tilbage til virkeligheden”, der er ingen udtoning på konflikten.

 De 3 vinkler i fortællingen

Pædagogens perspektiv:

·         Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?

o   Pædagogens syn på Ali er negativt og pædagogen virker ikke interesseret i Ali og hvorfor han opfører sig som han gør. Der er nogle negative forforståelser for Ali. Det er som om, at pædagogen ikke har øje for hvad der sker med Ali i situationen – først sad han stille og roligt, herefter blev der sat højt musik på, og Ali bliver vild. Det viser pædagogen ikke interesse for.

·         Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)

o   Pædagogens intention er ikke at være ond, men at holde ”ro og orden”. Fokus er på børneflokken, og altså ikke på inklusion af Ali.

·         Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?

o   Ja, det optræder fordomme i form af ”han vil være i centrum” – måske vil han bare gerne være med i legen og med til at danse. Ordet ”ignorere” bliver også brugt om Ali. Måske ignorere han ikke hvad der bliver sagt, men hører det bare ikke, fordi han er optaget af sin dans.

·         Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?

o   Fortællingen giver et indtryk af, at der ikke er plads til forskellighed. Det bliver på fællesskabets premisser, og der er måske ikke så meget plads til den enkelte. Man skal tilpasse sig og gøre hvad der bliver sagt.  

Borgerperspektivet:

·         Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?

o   Ali bliver ikke forstået eller mødt med anerkendelse.

·         Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?

o   Ali vil gerne være en del af fællesskabet og være med til at danse med de andre børn.

·         Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?

o   Vi tror Ali forsøger at udtrykke, at han gerne vil være med i fællesskabet. Vi tror, han prøver at udtrykker glæde gennem sin dans, gøre sig interessant så de andre måske vil danse sammen med ham.

Evalueringsperspektivet:

·         Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?

o   Pædagogen skulle forsøge at inkludere Ali i fællesskabet.

Fx snakke med Ali om, at han måske danser lidt for vildt og at de andre børn ikke bryder sig om at blive skubbet. Prøv at dans mere roligt sammen med de andre børn i stedet for.

Fx kunne pædagogen, efter Ali var gået i oprør, følge efter ham og snakke med ham om situationen og få ham med tilbage igen.

·         Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?

o   Vi kan lære, at selvom man sætter rammer og grænser op, så skal man huske at følge op på dem, og snakke med børnene/ borgerne om det. Prøve at se situationen, fra barnets/ borgerens syn.

·         Hvad var/ville være en udfordring for mig i sådan en situation?

o   At holde hovedet koldt og bevare roen. Tænke over barnets intentioner inden man ”skælder ud”.